Oqaatsut/Skarverne

Værket blev til i kølvandet på mit artist in residency hos Arctic Culture Lab i den grønlandske bygd Oqaatsut i 2021 og er skabt i kunstneriske samarbejde med Anette Væring.

Oversat til dansk betyder Oqaatsut skarverne.

Skarven er urfuglen over dem alle. Ålekragen. Ulykkesfuglen, mener nogen. Den dykker dybt og kan, som eneste havfugl, høre under vand. Skarven bevæger sig i lige harmoni mellem elementerne vand og luft. Ifølge oprindelige folk symboliserer skarven evnen til at turde dykke dybt efter svar på nagende spørgsmål.

Musik: Ebbe Frej. Stemme: Nukâka Coster-Waldau.