Thulani

I februar 2020 var jeg på et kunstophold i Zimbabwe. Hver dag, når jeg kom til mit atelier, sad en gammel mand i skyggen uden for museet. Jeg hilste altid på ham og han nikkede smilende tilbage. En dag spurgte han mig om, hvorfor jeg havde så travlt, hvorfor jeg altid løb.

Jeg løb ikke og ville vise ham, at jeg havde masser af tid, så jeg satte mig hos ham. Han hed Thulani. Han tog min hånd og tegnede et mønster på min håndflade, mens han talte om tiden som en cirkulær og en lineær størrelse. Og om en dybere læring om tid, som må genetableres i Verden, så vi kan få balance mellem vores horisontale og vertikale perspektiv.

Efter denne stund med Thulani, gik jeg videre og fokuserede på de projekter jeg allerede arbejdede på. Jeg nåede lige akkurat hjem fra Afrika, før grænserne lukkede og meget blev sat i stå. I det tomrum der opstod, vendte Thulanis fortælling gentagende gange tilbage til mig.